Anmelder

Mangler du en film eller serie her på Filmklubben H? Så er du velkommen til at være en del af mit filmunivers som anmelder.

Du kan skrive en anmeldelse af din yndlingsfilm eller serie. Du kan også give dit bud på en filmmaraton eller lave din egen quiz, hvis du er skarp i et bestemt emne.

At være anmelder er ulønnet, men du får naturligvis dit navn på, og dit indlæg bliver delt på de sociale medier og i nyhedsbrevet.

Kan jeg blive anmelder?

For at du kan blive anmelder, er der et par krav, der skal overholdes. Dit sprog er enormt vigtigt. Dit indlæg skal holdes i en god tone, og så skal det være minimum 300 ord. Din overskrift er blot titlen på filmen, som du også skal huske at nævne en tre gange i løbet af teksten. Til slut skal du skrive, hvor mange stjerner ud af fem, du vil give filmen eller serien, du har anmeldt. Og så skal du huske at nævne, hvilken streamingtjeneste filmen kan ses på.

Har du mod på at være anmelder på Filmklubben H., så send mig en mail på vivi@filmklubbenh.dk og fortæl lidt om dig selv. Læg også gerne en skriveprøve med eller henvis til noget du har skrevet.